BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde i fødevarebranchen? Og vil du medvirke til at holde vores moderne, fuldautomatiserede produktion kørende? Kom og vær en del af et team, hvor din passion for teknik og din evne til at nørde med detaljerne vil hjælpe os med fortsat at levere produkter af højeste kvalitet.
Du har nu muligheden for at blive en del af Teknisk afdeling hos HKScan, hvor du vil:
- Bidrage til drifts- og vedligeholdelsesopgaver
- Arbejde hands-on med mekanisk fejlfinding
- Få et uformelt arbejdsmiljø med et team af dygtige og engagerede kollegaer
- Medvirke som aktiv spiller i løsning af tekniske ad hoc-opgaver
- Planlægge og udføre optimeringsopgaver
- Bidrage til at benytte din baggrund og viden til at skabe effektive arbejdsgange, med mulighed for selv at være med til at sætte præg på dine opgaver
I teknisk afdeling vil du blive udfordret dagligt, når du skal medvirke til at løse kendte og nye udfordringer med produktionsmaskinerne. Arbejdet kræver effektivitet, leveringsevne og en høj standard inden for kvalitet, som du vil være med til at skulle opretholde. Jobbet kræver også en god teknisk forståelse, da du skal kunne udføre generelle reparationer og skal kunne fejlfinde ved produktionsstop. Vi forventer ikke nødvendigvis, at du kender til fødevareproduktion, dine erfarne kollegaer i afdelingen vil sørge for, at du får en god oplæring.
For at lykkes i jobbet kræver det at:
- Du er uddannet elektriker, automatik tekniker eller lignende, erfaring med el-teknisk vedligehold af industrianlæg er en stor fordel
- Du har sans for service, sætter en ære i at levere kvalitet hver gang og er altid klar til at lære nyt
- Du formår at arbejde selvstændigt med at fejlfinde på procesudstyr og tager ansvar for at opgaven bliver løst
Vi tilbyder dig:
En dynamisk og udfordrende hverdag, hvor to dage sjældent er ens. Her vil du få mulighed for at bruge din faglige ekspertise til at fejlfinde, vedligeholde og reparere avanceret udstyr i hjertet af vores produktion.
Vi anerkender behovet for personlig og faglig udvikling, og derfor investerer vi i vores medarbejderes uddannelse og tilbyder kurser, der sikrer, at du altid er opdateret med den nyeste viden og teknologi.
I Teknisk Afdeling har vi en flad struktur med korte kommandoveje og stor grad af frihed under ansvar. Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde og støtte er nøgleord, og hvor din selvstændighed og ansvarsfølelse vil blive værdsat og belønnet. Ligeledes har vi en uformel omgangstone og et godt kollegaskab.
Lær mere om HKScan:
Du kan læse mere om HKScan Denmark på https://www.hkscan.com/da/ eller om vores kendte brand Rose Kylling på https://www.rosekylling.dk/
Er du mere til video? Se mere på https://www.youtube.com/watch?v=s6LDJh_0Q9M&feature=emb_title
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HKScan Denmark A/S, Tværmosevej , 7830 Vinderup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 19-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5976895