BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Produktionsleder til fødevarevirksomhed Har du viljen til succes og kan du inspirere og motivere andre til en god indsats? Så er du måske den nye produktionsleder, vi søger til vores slagteri nathold.
HKScan er i konstant udvikling. Derfor søger vi en produktionsleder til vores slagteri nathold.
Sætter retningen for et team på 40-45
Du kommer til at gå forrest for at nå de fælles mål og vil være med til at gøre en forskel, når det drejer sig om at producere og levere det mest klimasmarte valg til aftensmaden til vores forbrugere.
Arbejdsstedet vil være på vores fabrik i Vinderup og du vil komme til at arbejde 5 dage i ugen. Du kommer til at arbejde på natholdet fra søndag til torsdag kl. 20.04 – 03.37. Arbejdstiden er fast - du skal dog være klar til at lægge en ekstra indsats i forbindelse med at der kan forekomme stop på slagtekæden.
Vi sætter dyrevelfærd og kvalitet i højsædet.
Dit overordnede ansvar bliver at sætte retning og vise vejen for dine driftsassistenter og medarbejdere, så I sammen når målene for området. Du medvirker til løbende forbedringer og konstant stræben efter at blive ”bedre end i går”, så vi kan løfte vores kvalitet, effektivitet og indtjening.
Dine opgaver:
- Fokus på daglig drift. Bemandingsplaner. Løn og udbytte.
- Deltagelse i sikkerhedsarbejde med arbejdsmiljørepræsentanter og dit team.
- Fokus på at mindske risikoen for reklamationer og fejl i produktionen.
- Fastholde kontinuerlig udvikling af effektiviteten i afdelingen, blandt andet via processer, procedure og bemanding, samt brug af lean.
- Afholde sygesamtaler og gruppeudviklingssamtaler.
- Opfølgning på nøgletal i egen afdeling i samarbejde med egne medarbejdere.
Det vil være en fordel, hvis du begår dig hjemmevant i relevante IT-systemer (Navision og SMS) og hvis du har teknisk flair.
Du kommer til at skulle udfordre og bidrage aktivt i lederteamet i slagteriet og understøtte produktionschefen i at sikre en konstant høj effektivitet på tværs af dag- og nathold. Vi hjælper dig med at komme godt fra start og bidrager med sparring, gode råd, opmuntring og konkrete redskaber samt knowhow.
For at lykkes i jobbet kræver det at
- Du ser dyrevelfærd, sikkerhed og kvalitet som en forudsætning for succes.
- Du har et højt energiniveau, er serviceorienteret over mod vores leverandører/landmænd og derved i stand til at sikre høj leveringssikkerhed.
- Du tænker fremad, kan holde hovedet koldt og tager de rigtige beslutninger – også når det går stærkt.
- Du foretrækker at have fingeren på pulsen og ”tid på gulvet”, hvilket er essentielt for succes.
En vigtig rolle i at drive produktionen mod nye højder. HKScan er en velkonsolideret international virksomhed med en klar strategi og en ledelse, der bakker op.
Et foranderligt job, hvor du får mange udfordringer og et fantastisk team, som er opsat på at lykkedes i fællesskab – vi udfordrer og udvikler hinanden.
Vi holder samtaler løbende og ansætter når vi har fundet den rette kandidat, så tøv ikke med at sende din ansøgning af sted med det samme. Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte produktionschef Klaus Sloth Pedersen på telefon: 2543 4299.
Læs mere om vores eget brand ROSE Kylling på https://www.rosekylling.dk/ eller om HKScan Denmark på https://www.hkscan.com/da/
Vi er en del af en Scandinavisk koncen, som du kan lære mere om HKScan i denne video: https://www.youtube.com/watch?v=s6LDJh_0Q9M&feature=emb_title.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HKScan Denmark A/S, Tværmosevej , 7830 Vinderup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933141