Lærer med naturfaglig profil søges til Vinderup Realskole

dato

Vinderup Realskole søger:

En uddannet lærer med en naturfaglig profil, der skal kunne undervise i matematik, fysik-kemi, biologi samt geografi både på 9. og 10. klassetrin, da naturfags-
undervisningen på skolen varetages af den samme lærer.

Vi tilbyder en lærerstilling på en velfungerende skole i erfarne og professionelle årgangsteams med dygtige og humoristiske lærere.

Det er et plus, at du har erfaring med at føre eleverne til folkeskolens afgangsprøver.

Vi ønsker en kollega, der er solidt plantet i sin faglighed og dermed kan løfte eleverne, har gode samarbejdsevner og er dygtig til klasserumsledelse. Vi prioriterer relationsarbejdet med eleverne højt – også ift. elever, der er i vanskeligheder eller har det svært i skolerammen. Derfor søger vi en lærer, der skaber gode relationer til eleverne og arbejder med deres trivsel og sociale kompetencer.

  • Vi kan tilbyde en arbejdsplads på en velfungerende privat overbygningsskole:
    - med ca. 230 elever fordelt på 7.-10. klassetrin
    - hvor arbejdet tilrettelægges fleksibelt og så vidt muligt tilgodeser den enkelte lærers behov
    - der vægter elevernes trivsel samt faglige og personlige udvikling højt
    - hvor vi har en professionel holdning til vores arbejde, men en uformel tone i dagligdagen
    - med et godt socialt arbejdsmiljø samt engagerede, dygtige og hjælpsomme kolleger
    - med ledere og kolleger, der har fokus på det, der virker

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomsten mellem Finansministeriet og LC.

Yderligere oplysninger om skolen og stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret skoleleder Jan Mortensen via nedenstående mail samt på vores hjemmeside: www.vinderup-realskole.dk

Ansøgning vedlagt eksamensbevis og andre relevante oplysninger samt referencer stiles til bestyrelsen og mailes til: JM@vinderup-realskole.dk

Senest fredag d. 19-6-2026 klokken 12:00.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 26.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

VINDERUP REALSKOLE, Grønningen, 7830 Vinderup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-06-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/69762852-a986-4c92-a248-ddd3218351f2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler