BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Specialist til fjerkræproduktion - sparringspartner til HKScan Denmarks kyllingeleverandører HKScan Denmark søger en fjerkræspecialist, som vil være med til at udvikle og styrke samarbejdet med vores mange dygtige kyllingeleverandører.
Med fokus på produktivitet, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd i en dynamisk produktion ønsker vi sammen med vores leverandører fortsat at producere Danmarks bedste slagtekyllinger.
Du kommer til at indgå i vores Animal Sourcing team med udgangspunkt i slagteriet i Vinderup. Dine hovedopgaver bliver:
- Auditering af leverandører i henhold til KIK (Kvalitet i Kyllingeproduktionen)
- Opfølgning på specialproduktioner (dyrevelfærd og kvalitet)
- Tilsyn med rengøring og desinfektion i kyllingehuse under særlige omstændigheder
- Rådgivning ud fra data fra KIK og slagteriet
- Bidrag til afklaring af årsager til suboptimal produktivitet i den enkelte besætning
- Kommunikation med leverandører, kvalitetsafdelingen, kødkontrollen, fangerholdet, laboratoriet m.fl
Du har erfaring med fjerkræ og du kan se perspektivet i en sund og bæredygtig kyllingeproduktion. Du har lyst til at engagere dig og gøre en forskel sammen med et dedikeret team af specialister. Derudover vil det være en fordel, hvis du kan genkende dig selv i nedenstående:
- Du har stor interesse i fjerkræproduktion
- Du har en relevant landbrugsfaglig uddannelse
- Du har det godt med at kommunikere med producenter / landmænd
- Du har generelt kendskab til IT på solidt brugerniveau
- Du taler og skriver ubesværet både på dansk og engelsk
- Du har en struktureret tilgang til dine opgaver
- Du evner at bevare overblikket og prioritere opgaverne
- Du kan arbejde selvstændigt med både akutte og længerevarende opgaver
- Du kan arbejde sammen med teams af kolleger med samme eller forskellig baggrund mod et fastlagt mål
En fuldtidsstilling med mulighed for fleksible arbejdstider og gode rammer for kompetenceudvikling.
For den rette kandidat byder jobbet på personlige og faglige udviklingsmuligheder i løbende samarbejde med lokal, erfaren fjerkrædyrlæge samt andre specialister i hele koncernen.
Dit primære arbejdssted er vores fabrik i Vinderup. Du kommer dog til at bruge en del tid hos kyllingeproducenter i Jylland og på Fyn, ligesom det kan være relevant at arbejde på vores kontor i Aarhus.
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ønsker du yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Director, Animal Sourcing Brian Møller Lauridsen på telefon 40905900.
Vi ansætter så snart vi har den rigtige kandidat, så send din ansøgning snarest muligt.
Læs mere om HKScan Denmark på www.hkscan.com eller www.rosekylling.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Holstebro Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
HKScan Denmark A/S, Tværmosevej , 7830 Vinderup
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5965706