Bliv formidlingsinspektør og skab liv på Frilandsmuseet Hjerl Hede

dato

Her skaber vi levende historie

Vil du være med til at udvikle og styrke formidlingen på et af Danmarks mest traditionsrige frilandsmuseer – og samtidig sætte dit præg på den samlede publikumsindsats hos De Kulturhistoriske Museer i Holstebro (DKM)?

Vi søger en engageret og udviklingsorienteret formidlingsinspektør med primær base på Frilandsmuseet Hjerl Hede.

Som formidlingsinspektør får du en central rolle i udviklingen og driften af museets udadvendte formidlingsaktiviteter. Du vil arbejde tæt sammen med publikumsafdelingen og bidrage til at skabe stærke, vedkommende og levende oplevelser for museets mange gæster.

Et særligt fokusområde er videreudviklingen af frilandsmuseets traditionsrige levendegørelse, hvor historien bringes til live gennem autentiske miljøer, aktiviteter og frivillige aktører.

Du vil desuden indgå i museets vidensgruppe, hvor du bidrager til den faglige udvikling og forankring af formidlingsindsatsen på tværs af alle vores tre museer.

Dine opgaver

  • Udvikle, planlægge og gennemføre formidlingsaktiviteter på tværs af DKM

  • Drifte og videreudvikle levendegørelsen på Frilandsmuseet Hjerl Hede

  • Bidrage til strategisk udvikling af publikumsområdet i DKM

  • Være bindeled mellem formidling og vidensudviklingen i DKM

Din profil

Vi forestiller os, at du:

  • Har en relevant akademisk baggrund inden for historie, etnologi, museologi eller lignende

  • Har erfaring med museumsformidling og publikumsudvikling

  • Har interesse for – og gerne erfaring med – levendegørelse og historisk iscenesættelse

  • Arbejder struktureret og selvstændigt, men også trives i samarbejde

  • Er idérig og motiveres af at skabe engagerende publikumsoplevelser

Vi tilbyder

  • En spændende og alsidig stilling i en ambitiøs museumsorganisation

  • Mulighed for at præge udviklingen af formidlingen på både Frilandsmuseet Hjerl Hede, Holstebro Museum og Strandingsmuseum St. George

  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger

  • En arbejdsplads med stor kontakt til publikum og levende historie

Ansættelse, frister og vilkår

Fuldtidsstilling med gennemsnitligt 37 timer om ugen.

Løn iht. til statens overenskomst med akademikere i staten.

Primært arbejdssted bliver Frilandsmuseet Hjerl Hede, Hjerlhedevej 14, 7830 Vinderup.

Ansøgning skal sendes samlet i ét dokument til vicedirektør Mette Klingenberg (mk@kulmus.dk) senest fredag den 24. april 2026.

Ønsker du at høre mere, kan du kontakte direktør Kasper Rathjen på tlf. 21188009.

Samtaler forventes afholdt i uge 18.

Forventet tiltrædelse: 1. juni 2026 eller hurtigst muligt herefter.


Om De Kulturhistoriske Museer i Holstebro
De Kulturhistoriske Museer i Holstebro er én organisation med tre museer i sig: Frilandsmuseet Hjerl Hede, Holstebro Museum og Strandingsmuseum St. George. Siden etableringen i januar 2012 har vi oplevet en rivende udvikling. Vi har bygget vores to indendørs museer helt om og indledt en langsigtet udvikling af museerne, så de retter sig imod vor tids gæster.

Vi er i højsæsonen op til 60 ansatte svarende til ca. 30 årsværk, der alle arbejder på tværs af de tre museer. Til museerne er der tilknyttet tre støtteforeninger og 5-600 frivillige, som alt i alt og tilsammen laver lærerige oplevelser for hele familien.

De Kulturhistoriske Museer i Holstebro er ligeledes en forsknings- og formidlingsenhed med et stort arkæologisk ansvar, som dækker landarkæologi i Holstebro, Struer og Lemvig kommuner samt enheder inden for marinarkæologi og luftfotoarkæologi. 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Holstebro Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Frilandsmuseet Hjerl Hede, Hjerlhedevej, 7830 Vinderup

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/4c598823-ce03-4522-960c-d27a8499ecb3

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet