Tilmeld dig årets sjove sommerskoler nu

Foto fra DGI, som afholder "FerieFjer" i Mejrup i uge 26
dato

Kommunens online-kalender med feriesjov for børn og unge er i luften med de første mange sommeraktiviteter. Flere har tilmeldingsfrist allerede nu.

Selvom skolernes sommerferien er ekstra lang i år, behøver den ikke være kedelig. Tværtimod kan I gøre sommeren til en leg med oplevelser, hygge og venskaber ved at være aktiv sammen med andre.

holstebro.dk/feriesjov kommer der hele tiden nye aktiviteter ind for kommunens børn og unge. Aktiviteterne afholdes først i uge 26-32. Men flere events i onlinekalenderen har tilmeldingsfrist allerede nu.

Især de populære sommercamps og -skoler har deadline i god tid, mens andre aktiviteter holder døren åben indtil selve dagen ud fra princippet først-til-mølle. 

For eksempel er tilmeldingsfristen 8. juni til SOSU-skolens sommercamp ”Babysitter”. Og samme dato til UCH’s mange sommercamps som fx ”Den Store Bagedyst”, ”Postercamp”, Stormester” og ”Dæk, røg og bundgas”.

- Balletskolens Danseballade har deadline 14. juni

- FerieFjer i Mejrup har deadline 18. juni

- AquaCamp uge 31 har deadline 30. juni

Nogle sommerskoler er allerede udsolgt, andre har venteliste, mens der stadig er pladser på bl.a. Sommerbadmintonskolen og Teenage Camp hos Holstebro Tennis og Padelklub. 

Kalenderen med feriesjov er dog ikke komplet endnu, da aktørerne kan indstille deres aktiviteter helt frem til sommerferien. Kultur og Fritid og Holstebro Ungdomsskole, som står bag sommerkataloget, forventer at der kommer flere events i kalenderen, inden sidste skoledag, 23. juni.

Så hold øje med holstebro.dk/feriesjov i de næste par uger.

Kilde: Holstebro Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.