Fra uge 41 fortsætter arbejdet med at renovere Struervej på strækningen mellem Broagervej og Ringparken. Mens vejarbejdet står på, vil trafikken blive styret via midlertidige trafiklys, da der kun vil være ét spor åbent ad gangen. Dette kan give ændrede adgangsforhold i området.
Der vil desuden være spærring for ind- og udkørsel for biltrafik ved Struervej fra Broagervej og Mysundevej i forbindelse med renoveringen. Beboere på de berørte sideveje er blevet informeret om ændringerne via e-Boks.
Adgangen til parkeringsområderne ved Slagteriet ændres også midlertidigt, da de to ind- og udkørsler vil blive spærret på skift under arbejdet.
Jernbaneoverkørslen på Struervej er fortsat spærret indtil fredag den 9. oktober kl. 20, hvor arbejdet med at udskifte betonen mellem skinnerne forventes afsluttet.
For opdateret information om større vejarbejder og ombygningsprojekter, der kan påvirke den lokale trafik, henvises til kommunens side for vejarbejde: https://www.holstebro.dk/vejarbejde.