Sådan dækker du et hyggeligt sommerbord

Foto: Dorte Hofstedt // Sinnerup Holstebro.
Profilbillede
Laura Schmidt Abildtrup

Sommeren er over os, og det er blevet tid til at samles om middagsbordet og nyde de lune aftener og lyse nætter. Dorte Hofstedt fra Sinnerup i Holstebro giver dig her fire tips til, hvordan du dækker et hyggeligt sommerbord til sommerens fester.

1. Snoede lys  
De snoede stearinlys er tilbage, og er én af tidens helt store interiørtrends. Denne sæson er det især pastelfarver i gul, lilla og mint, der dominerer. Lysene passer perfekt til ethvert sommerbord, og kan kombineres med alverdens farverige stager. 

Foto: Dorte Hofstedt

2. Tørrede blomster 
Denne sæson kan du heller ikke gå uden om tørrede blomster. De er ikke mindst et bærdygtigt og smukt alternativ til friske blomster, men er samtidig også nemme at holde, da de ikke kræver vedligeholdelse. Tørrede blomsterbuketter findes i mange skønne farver og passer godt med de mange glas- og keramikvaser, som også er et hit denne sommer.  

Foto: Dorte Hofstedt

3. Mix og match dit stel 
Tidligere var det trendy at have matchende tallerkner, glas og bestik ved middagsbordet. Det er det ikke længere. Denne sæson skal du ikke være bange for at blande dit stel på kryds og tværs. Særligt keramik, stentøj og farverige glas er et hit, hvis du gerne vil skabe et personligt og unikt udtryk. 



Foto: Dorte Hofstedt

4. Farverige puder 
Skal du holde en sommerfest udendørs, kan det være rart med nogle puder til loungesættet eller havemøblerne. Skab hygge ved at blande puder i forskellige størrelser, mønstre og farver. Hos Sinnerup i Holstebro har de et kæmpe udvalg af puder, så du kan skabe lige netop det udtryk, du ønsker.  

Foto: Dorte Hofstedt

Denne sæson vil også de nordiske, jordnære og neutrale farver være i fokus, og et godt tip er derfor at tænke naturen med ind, når du skal dække et hyggeligt sommerbord. 

Du er altid velkommen til at kigge forbi Sinnerup i Holstebro og blive inspireret til sommerens mange fester. 

Kilde: Dorte Hofstedt // Sinnerup Holstebro
Flere artikler