Kom med til borgermøde om Kommuneplan 21

Profilbillede
dato

Har du lyst til at vide mere om Holstebro Kommunes overordnede rammer, den fysiske planlægning  samt ønskede udvikling? Så kan du komme med til tre borgermøder i Ulfborg, Vinderup og Holstebro i uge 34.

”Kommuneplan 21” har overordnet tre temaer: Velstand og vækst, Mennesker og Miljø. Bag de tre hovedtemaer gemmer der sig en række områder og indsatser, der er med til at understøtte udvikling frem mod en bæredygtig kommune. Ved siden af at undersøge hvordan tiltagene vil hjælpe med at få den ønskede udvikling i kommunen, vil der også være en vurdering af, hvordan de forskellige tiltag vil påvirke miljøet.

På nuværende tidspunkt er den nye kommuneplan til høring frem til 1. september 2021 og byrådet forventes at vedtage den endelige ”Kommuneplan 21” d. 12. oktober 2021.

Der er ingen tilmelding til borgermøderne, som vil blive afviklet i en uformel atmosfære med en kop kaffe.

Datoer for 
borgermøderne er:

  • Ulfborg: (NY DATO) Mandag 23/8, kl. 19.00-21.00, Vestjydsk Fritidscenter, Sportsvej 1.
  • Vinderup: onsdag 25/8, kl. 19.00-21.00: Vinderup Hallerne, Halvej 2B.
  • Holstebro: torsdag 26/8, kl. 19.00-21.00: Knudsens, Nørregade 40.
Kilde: Holstebro Kommune