Hvad er det bedste ved at bo i Vinderup - med dine ord?
“Jeg bor ikke i Vinderup men Sevel. Det er dejligt at ha' Vinderup som nærmeste større by fordi der selvfølgelig i modsætningen til Sevel er mange flere butikker og aktivitetssteder og flere af disse benytter jeg mig i ugens løb af.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Vinderup til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Mission Afrika Genbrug - fordi her er et stort udvalg af alt muligt udover tøj og fodtøj f.eks. boligtilbehør, elektronik, kassettebånd, vhs-bånd, lp'er, cd'er og dvd'er samt ting af spinning af disse, alle mulige sager til de kreative sjæle og spil til de legesyge, musikinstrumenter, cykler og rollatoretr samt små planter. Desuden er der mulighed for en kop kaffe hvis du som er kunde spørger det flinke personale.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Meget snakkesalig, temperamentsfuld, stædig og ærlig. Ret fysisk handicappet.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“At fodre min hund og kat og se dem spise med go' appetit”
Hvem i Vinderup vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Jeg vil gerne takke chefen for Mission Afrika Genbrug -Bodil Jørgensen - for til trods for min tiltagende problemer med fysikken at give mig muligheden for at bevare min tilknytning som frivillig medarbejder i genbrugsbutikken.”