Hvad skete der langfredag? Få historien her

Foto: Canva. Førhen blev langfredag markeret som en sørgedag til minde om Jesu korsfæstelse.
Profilbillede

Du har måske allerede helt styr på, hvorfor vi markerer langfredag. Hvis ikke, får du historien fra Biblen lige her.  

Engang var langfredag en lukkedag, hvor intet måtte holde åbent. Dagen blev betragtet som en sørgedag til minde om den dag, hvor Jesus blev korsfæstet. 

I dag holder de fleste butikker med detailsalg fortsat lukket langfredag. Men hvad var det nu lige, der ifølge Biblen skete, på dagen hvor Jesus blev hængt på korset? 

Ifølge den kristne tro er langfredag den dag, hvor Jesus blev taget til fange om dømt til døden. På denne dag bar han korset op ad Via Dolorosa, der betyder ’smertens vej’ gennem Jerusalem og hen til Golgathahøjen, hvor han skulle korsfæstes. 

Historien lyder, at Jesus blev forhørt at romernes leder Pontius Pilatus, som ikke kendte ham skyldig. Men folket var uenige, og Jesus blev derfor dømt til døden på korset. 

På korset fik han hamret et søm igennem hver hånd og fod, hvorefter korset blev rejst.  

Lukasevangeliet beretter, at Jesus bliver hængt op på korset ved siden af to forbrydere. Den ene gør nar af ham, mens den anden siger, at de har fået som fortjent, men at Jesus er uskyldig.

Han beder Jesus om at huske ham i Paradis, hvorefter Jesus siger: ”Sandelig siger jeg dig: I dag skal du være med mig i Paradis” – Lukasevangeliet kapitel 23. 

På korset døde Jesus ifølge Biblen en langsom og pinefuld død. Efterfølgende blev han båret ned og begravet i en klippehule. Søndagen efter langfredag, som også kaldes påskedag, genopstod Jesus fra graven. 

Hvorfor hedder det 'langfredag'?
Langfredag har som nævnt tidligere været en sørgedag, hvor man kun spiste mad af virkelig ringe kvalitet. I dag ser man fortsat, at alle offentlige bygninger flager på halv stang for at sørge over Jesu død. 

Det vides ikke med sikkerhed, hvorfor dagen har fået sit navn, men navnet er særligt for det nordiske sprog og hentyder formentligt til, at dagen som faste- og abstinensdag eller som en sorgens dag føltes lang. 

Kilde: Kristendom.dk
Flere artikler