På mødet den 26. november 2025 besluttede Kultur- og Fritidsudvalget at støtte 14 forskellige aktiviteter med i alt 613.140 kroner fra den lokale Kulturpulje. Pengene går til blandt andet musical, filmvisning, børnekultur, sangvandringer, erindringscafé og kammermusik.
Teater- og performancegruppen Ikarus Stage Arts er en af de modtagere, der får støtte til deres arbejde med scenekunst.
Kulturpuljen består af frie midler målrettet kunst og kultur og yder tilskud til forskellige kulturelle aktiviteter i Holstebro Kommune fire gange om året. Næste ansøgningsfrist til puljen er den 19. januar 2026.
Interesserede kan læse hele referatet fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde samt få mere information om Kulturpuljen via nedenstående links.
Referatet fra Kultur- og Fritidsudvalgets møde
Kulturpuljen og dens fire delpuljer