Holstebro åbner for indstillinger til arkitekturprisen 2026

Foto: Holstebro Kommune.
dato

Holstebro Kommune åbner for indstillinger til Arkitekturprisen 2026, der hædrer bygningsværker og projekter med ekstraordinær arkitektonisk kvalitet.

Holstebro Kommunes Arkitekturpris uddeles for at hylde de bygningsværker og projekter, der på forbilledlig vis former kommunen og dens fælles rum. Indstillingen til Arkitekturprisen 2026 er nu åben, og alle borgere og professionelle opfordres til at sende deres forslag.

Arkitekturprisen tildeles projekter, som demonstrerer ekstraordinær arkitektonisk kvalitet og bidrager positivt til det lokale miljø. Det kan være nye bygninger, om- og tilbygninger eller byrum og anlæg, der er færdiggjort i perioden 2023-2026.

For at indstille et projekt skal man indsende adressen på projektet og gerne en kort beskrivelse af, hvorfor det fortjener prisen, samt tilknyttede billeder eller andet visuelt materiale. Forslag sendes senest tirsdag den 1. september 2026.

Den endelige udvælgelse foretages af en bedømmelseskomite bestående af borgmesteren, formanden for Teknisk Udvalg, repræsentanter fra foreningen By & Land samt to fagdommere fra Akademisk Arkitektforening. Vinderen fejres ved et arrangement med prisoverrækkelse i Byrådssalen på Holstebro Rådhus torsdag den 8. oktober 2026.

Læs mere og indstil et projekt på https://www.holstebro.dk/arkitekturpris.

https://www.holstebro.dk/nyheder/nyhed/hvem-skal-vinde-arkitekturprisen-2026?PID=18398&M=NewsV2&Action=1&NId=76446&NewsCategory=Nyheder&newscategorys=Nyheder,Byudvikling,Byggeri

Kilde: Holstebro Kommune
Mest læste artikler