Bliv inspireret til et aktivt og socialt seniorliv på kommunens biblioteker i august

Foto: Holstebro Kommune.
dato

Kommunens biblioteker inviterer seniorer til inspiration og vejledning om fritidsaktiviteter og nye fællesskaber den 25. og 26. august.

Er du over 60 år og på udkig efter en ny hobby, motionsform, kreative aktiviteter eller mulighed for at blive en del af et socialt fællesskab? Den 25. og 26. august kan du besøge Holstebro Kommunes biblioteker og få en uforpligtende snak om, hvordan du får et mere aktivt fritidsliv som senior.

Arrangementet er åbent for alle seniorer, som har lyst til at høre mere om de mange tilbud i kommunen. Du kan få input og vejledning fra enten kommunens kultur- og fritidsafdeling eller DGI Vestjylland, der står klar til at hjælpe dig med at finde fritidsaktiviteter, der passer til netop dine interesser og behov.

Fritidsvejledningen tilbydes ganske gratis, og du behøver ikke tilmelde dig – du møder bare op på det bibliotek, der passer dig bedst:

Ulfborg Bibliotek, tirsdag den 25. august, kl. 10.00-11.30
Vinderup Bibliotek, tirsdag den 25. august, kl. 10.00-11.30
Holstebro Bibliotek, onsdag den 26. august, kl. 10.00-11.30

Bag arrangementet står Kultur og Fritid i Holstebro Kommune, DGI Vestjylland og Holstebro Bibliotek. Tag gerne en snak med idrætskonsulenterne Henriette og Michelle for at høre om dine muligheder for en mere aktiv fritid.

Alle interesserede seniorer er velkomne til at møde op og lade sig inspirere til et sundere og mere socialt seniorliv.

https://www.holstebro.dk/nyheder/nyhed/gratis-fritidsvejledning-for-seniorer?PID=18398&M=NewsV2&Action=1&NId=76491&NewsCategory=Nyheder&newscategorys=Nyheder,Bev%C3%A6gelse,Fritid,Senior

Kilde: Holstebro Kommune
Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.
Mest læste artikler